Naturgas Priser (2024) – Sammenlign priser for maj

Hvad er naturgas?

Naturgas er en fossil energikilde, hovedsageligt bestående af metan, som dannes fra organisk materiale under jordens overflade over millioner af år. Den indeholder også andre hydrokarboner og gasser som ethan og kvælstof. Efter udvinding fra underjordiske reservoirer renses naturgassen og transporteres via rørledninger eller som flydende naturgas (LNG).

Naturgas bruges til opvarmning, madlavning og elektricitetsproduktion. Den er populær på grund af sin rene forbrænding og høje energieffektivitet sammenlignet med andre fossile brændstoffer. Men, naturgas bidrager stadig til udledningen af drivhusgasser, hvilket rejser bekymringer omkring klimaforandringer.

Naturgaspriser i Danmark

I Danmark er naturgaspriserne en nøgleindikator for energimarkedets tilstand. Vi tager et kig på de faktorer, der former disse priser.

Udvikling af naturgaspriser

Kilde: OK Gas Variabelpris

Hvad koster en m3 naturgas?

Gennemsnitsprisen for en kubikmeter naturgas i Danmark i 2023 er cirka 5,45 kr.

I løbet af 2023 har priserne på naturgas variabelt, med en tendens til at falde i første halvdel af året og derefter stige en smule igen. Januar startede med en pris på 7,98 kr. pr. m3, hvorefter den gradvist faldt til 4,16 kr. i juni, før den steg til 5,85 kr. i oktober. Disse prisændringer afspejler de dynamiske forhold på energimarkedet, som kan påvirkes af globale efterspørgselsændringer, forsyningssikkerhed, og geopolitiske faktorer.

Sammensætning af naturgaspriser

Prisen på naturgas i Danmark består af flere elementer, der tilsammen udgør den samlede pris, som forbrugerne betaler:

1. Det Rene Naturgasforbrug: Dette er omkostningerne ved selve naturgassen, som den handles på energimarkedet. Det er prisen for råvaren, altså selve naturgassen.
2. Transport af Naturgas: Denne del af prisen dækker transportomkostningerne for at få naturgassen fra produktions- eller importstedet til forbrugeren. Dette inkluderer omkostninger til vedligeholdelse og drift af gasnettet.
3. Energiafgifter til Staten: Disse afgifter, som staten pålægger, omfatter diverse miljø- og energirelaterede skatter. Formålet er ofte at fremme energieffektivitet og støtte overgangen til mere bæredygtige energikilder.
4. Moms: Dette er den almindelige merværdiafgift, som pålægges den samlede pris og udgør en fast procentdel af prisen.
5. Energisparebidrag: Dette bidrag finansierer initiativer og programmer, der har til formål at fremme energibesparelser, for eksempel gennem forbedringer i energieffektivitet i boliger og virksomheder.

Hvad påvirker naturgasprisen

Naturgasprisen påvirkes af en række forskellige faktorer, både på det globale og det lokale plan. På det globale plan spiller forsyning og efterspørgsel en væsentlig rolle. Prisen kan stige, når produktionen falder eller når efterspørgslen stiger, for eksempel i koldt vejr, hvor behovet for opvarmning øges. Omvendt kan priserne falde, hvis der er en overproduktion af gas eller en nedgang i efterspørgslen.

Geopolitiske begivenheder kan også have en stor indflydelse. Forsyninger kan blive forstyrret på grund af politiske spændinger eller konflikter i nøgleproducerende regioner, hvilket kan føre til prisstigninger. Derudover kan internationale handelsaftaler og sanktioner påvirke, hvor let det er at transportere naturgas mellem lande, hvilket igen kan have indvirkning på prisen.

På det lokale plan spiller regeringens politikker og skatter en vigtig rolle i prissætningen af naturgas. Afgifter, skatter og regulativer kan alle tilføje ekstra omkostninger til den endelige pris for forbrugerne. Desuden kan investeringer i infrastruktur, som gasrørledninger og lagringsfaciliteter, også påvirke prisen ved enten at øge forsyningssikkerheden eller ved at tilføje omkostninger til systemet.

Endelig spiller miljøpolitikker og overgangen til vedvarende energikilder også en rolle. Som samfundene skifter væk fra fossile brændstoffer og øger deres afhængighed af vedvarende energikilder, kan dette påvirke efterspørgslen og prisen på naturgas.

Se også: Dagens elpris time for time

Valg af naturgasudbyder

Fra den 1. januar 2004 blev det muligt for alle forbrugere i Danmark at vælge deres egen leverandør, som følge af “Bekendtgørelse om naturgasforbrugeres ret til valg af leverandør“. Denne frihed til at vælge leverandør har åbnet op for en bredere konkurrence på markedet, hvilket giver forbrugerne en unik mulighed for at finde den prisplan, der bedst matcher deres behov og præferencer.

Når det gælder valg af udbyder, står forbrugerne over for beslutningen mellem fastlåste og variable gaspriser. Dette valg er afgørende, da det kan have stor indflydelse på de langsigtede energiomkostninger.

Fastlåste vs. Variable Gaspriser: Hvad Skal Du Vælge?

Fastlåste Gaspriser tilbyder en fast pris pr. kubikmeter naturgas over en aftalt periode. Den største fordel her er forudsigelighed, hvilket er en stor fordel i tider med stigende gaspriser, da det sikrer beskyttelse mod pludselige prisstigninger. Ulempen er, at hvis markedspriserne falder, vil forbrugeren ikke nyde godt af de lavere priser.

Variable Gaspriser ændrer sig i takt med markedspriserne. Denne model kan være fordelagtig i perioder med faldende eller stabile priser, da det giver mulighed for besparelser, hvis priserne falder. Risikoen er dog, at omkostningerne vil stige, hvis markedspriserne går op.

Valget mellem fastlåste og variable priser afhænger af individuelle faktorer som risikotolerance og ønsket om budgetstabilitet. Det er vigtigt for forbrugerne at undersøge forskellige udbydere og overveje deres personlige energiforbrugsmønstre og markedets tilstand, når de træffer deres valg.

Naturgas’ Oprindelse og Fremstilling

Naturgas er en central del af Danmarks energiforsyning, og dens rejse fra kilde til forbruger er både kompleks og fascinerende. I dette afsnit ser vi nærmere på naturgas’ oprindelse, dens komposition og den proces, der er involveret i at gøre den klar til brug i danske hjem og virksomheder.

Fra Kilde til Forbruger

Naturgas dannes dybt under jordens overflade, ofte over millioner af år, fra resterne af gamle planter og dyr. Denne proces resulterer i en gas, der hovedsageligt består af metan. I Danmark kommer gassen fra underjordiske reservoirer, både indenlands og fra andre lande gennem internationale gasledninger og import.

Efter udvinding transporteres gassen gennem et netværk af rørledninger. I Danmark er der et omfattende infrastrukturnetværk, der sikrer effektiv transport af gas fra kilde til forbruger. Denne infrastruktur omfatter både de store transmissionssystemer og de mindre distributionssystemer, der leverer gassen direkte til forbrugerne.

Naturgas’ Komposition og Fremstillingsproces

Selvom hovedkomponenten i naturgas er metan, kan den også indeholde andre hydrokarboner såsom ethan, propan og butan, samt spor af andre gasser som kvælstof, kuldioxid, helium og i nogle tilfælde svovlforbindelser. Den præcise sammensætning af naturgas kan variere afhængigt af oprindelsesstedet.

Før naturgas når forbrugeren, gennemgår den en række forarbejdningsprocesser for at fjerne urenheder og separere de forskellige komponenter. Dette sikrer, at gassen er sikker at bruge og opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder. Processen involverer typisk fjernelse af vand, kuldioxid, svovlforbindelser og andre ikke-hydrokarboner. I nogle tilfælde kan gas også behandles for at fjerne ethan og andre hydrokarboner, der kan være værdifulde for andre anvendelser.

Naturgas i Danmark

Naturgas spiller en vigtig rolle i Danmarks energilandskab. Den bruges i vid udstrækning til opvarmning af boliger, i industrien og til elproduktion. For at forstå hvordan naturgas distribueres og anvendes i Danmark, er det essentielt at kigge nærmere på landets naturgasnetværk.

Kortlægning af Naturgasnetværket

Du kan se et komplet kort over Naturgasselskabernes transmissions- og distributionsnet her.

Danmarks naturgasnetværk er en kompleks infrastruktur designet til effektivt at transportere gas fra indvindingssteder og importpunkter til forbrugerne. Netværket består af højtryks transmissionssystemer, der transporterer naturgas over lange afstande, og distributionssystemer, som leverer gassen direkte til forbrugernes hjem og virksomheder.

Transmissionssystemet forbinder Danmark med naturgasressourcer både indenlandske og fra internationale kilder. Disse rørledninger er livsnerven i naturgasforsyningen, idet de sikrer en stabil og kontinuerlig strøm af naturgas til landet. Gasledningerne forbinder også Danmark med de større europæiske gasnetværk, hvilket giver en ekstra sikkerhed i forsyningen og muliggør handel med gas på tværs af landegrænser.

Distributionssystemerne er ansvarlige for at levere naturgasen fra de større transmissionssystemer til endelige brugere, såsom private hjem, erhvervsvirksomheder og industrielle anlæg. Disse systemer er typisk lavtrykssystemer, der er udbredt i byer og tæt befolkede områder.

Danskernes Forbrug af Naturgas

Kilde: Energistatistikken første kvartal 2023, Ens.dk

Sidste år oplevede Danmark et markant fald i naturgasforbruget, som reduceredes med 29%. Dette bidrog til et fald på 1,5% i det samlede energiforbrug sammenlignet med 2021. Nedgangen i forbruget skyldtes delvist stigende priser, hvilket fik forbrugerne til at spare på gassen. Desuden steg produktionen af bionaturgas, der erstatter naturgas, til 33% af den samlede gasforsyning.

Forbruget af vedvarende energi steg ligeledes med 5,3% i 2022. Elektricitetsproduktionen fra vind- og solkraft steg med 22%, hvilket udgjorde næsten 60% af elforsyningen, en stigning fra 47% i 2021. Dette blev også understøttet af et øget forbrug af biogas og omgivelsesvarme fra varmepumper.

Kilde: Energistyrelsen

Gennemsnitligt Naturgasforbrug i Husstande

Gennemsnitligt naturgasforbrug i danske husstande ligger typisk mellem 1.400-2.000 kubikmeter årligt.

Der er flere faktorer, som afgør naturgasforbruger i husstande:

• Boligens størrelse
• Boligens alder
• Isoleringskvalitet
• Gasfyrets alder
• Antallet af beboere
• Årstider
• Individuelle forbrugsvaner

Eksempler:

• En familie på fem i et 160 kvadratmeter stort hus bygget i 1990 med et 7 år gammelt gasfyr, vil have et årligt forbrug på omkring 1.800 kubikmeter.
• Et ældrepar i et 90 kvadratmeter stort hus fra 1980 med et 12 år gammelt gasfyr vil typisk forbruge omkring 1.400 kubikmeter naturgas om året.

Naturgas og Miljøet: En Bæredygtig Overvejelse

Naturgas og miljøet er et vigtigt emne, især i en tid, hvor bæredygtighed og klimaforandringer er i fokus. Selvom naturgas ofte betragtes som en renere energikilde sammenlignet med andre fossile brændstoffer, bærer den stadig visse miljøpåvirkninger, som kræver en grundig overvejelse.

Naturgas’ Miljøpåvirkning

Naturgas består primært af metan, en potent drivhusgas. Selvom forbrænding af naturgas producerer mindre CO2 end kul og olie, kan utætheder i produktionen og distributionen af naturgas frigive metan direkte i atmosfæren. Metan har en stærkere drivhuseffekt end CO2, hvilket gør dets udledning til et væsentligt miljøproblem.

Derudover involverer udvindingen af naturgas ofte fracking, en proces, der kan have betydelige miljømæssige konsekvenser, herunder grundvandsforurening og jordskælv. Infrastrukturen til naturgas, såsom rørledninger og lagringsfaciliteter, udgør også en risiko for miljøet ved eventuelle lækager eller ulykker.

Læs mere om miljøkrav for gas her.

Fordele ved Naturgas

På trods af disse bekymringer har naturgas nogle miljøfordele. For det første udleder den mindre CO2 og andre forurenende stoffer som svovldioxid og kvælstofoxider, når den brændes sammenlignet med kul og olie. Dette gør naturgas til et mere miljøvenligt valg for elektricitetsproduktion og opvarmning. Naturgas kan også fungere som en bro-teknologi, der hjælper med at overgå fra mere forurenende fossile brændstoffer til vedvarende energikilder, ved at understøtte en mere stabil energiforsyning.

Ulemper ved Naturgas

Til trods for de relative fordele ved naturgas, er der stadig ulemper i forhold til miljøpåvirkning. Udover metanudledninger er der bekymringer omkring vandforbrug og forurening forbundet med udvindingen. Desuden kan en overafhængighed af naturgas potentielt forsinke overgangen til mere bæredygtige energikilder, såsom sol- og vindkraft.