Refusion af elafgift 2026: Slut med refusion – De nye regler

Den danske elafgift står over for en historisk omvæltning. Fra den 1. januar 2026 bliver det velkendte system, hvor vi betaler en tårnhøj afgift for derefter at søge den retur som refusion, sat ud af spillet. Regeringen har med lovforslag L 24 vedtaget, at elafgiften i 2026 og 2027 sænkes til EU’s absolutte minimumssats på 0,8 øre pr. kWh.

Dette er ikke bare en lille justering. Det er et fundamentalt skift i pengestrømmene for både private elbilejere, erhvervslivet og foreningsdanmark. Det betyder i praksis, at begrebet “elrefusion” midlertidigt dør, fordi der ganske enkelt ikke længere er nogen afgift at refundere.

Her får du den komplette gennemgang af, hvad afskaffelsen af den høje elafgift betyder for din økonomi, din virksomhed og din opladning af elbilen.

Det store billede: Fra 72 øre til 0,8 øre

I dag fungerer det danske elsystem på en model, der bedst kan beskrives som “betal dyrt, få penge tilbage”. Momsregistrerede virksomheder og elbilister med serviceaftaler betaler den fulde afgift (ca. 72 øre i 2025) til elselskabet, hvorefter staten sender pengene retur via momsopgørelsen eller ladeoperatøren.

I 2026 vendes denne logik på hovedet. I stedet for at sende milliarder af kroner frem og tilbage mellem borgere, virksomheder og statskassen, sænkes prisen ved kilden.

De nye satser for 2026 og 2027 er:

• Almindelig elafgift: 0,8 øre pr. kWh.
• Procesafgift (Erhverv): 0,4 øre pr. kWh.

Det betyder, at staten fjerner mellemleddet. Du skal ikke længere lægge pengene ud for at få dem tilbage senere. Besparelsen sker nu direkte på din elregning i det øjeblik, du bruger strømmen.

Slut med elrefusion til elbiler: Hvad gør du nu?

Det område, hvor forvirringen er størst, er utvivlsomt omkring opladning af elbiler. I årevis har elbilister været vant til, at en “serviceaftale” eller et “ladeabonnement” var nøglen til billig kørsel. Modellen har været simpel: Du betaler fuld pris for strømmen, og ladeoperatøren (f.eks. Clever, OK, Norlys) refunderer afgiften til dig.

Fra 2026 forsvinder grundlaget for denne forretningsmodel. Når du kun betaler 0,8 øre i afgift til dit elselskab, kan ladeoperatøren ikke refundere dig 70-80 øre. Der er ingen penge at hente hos staten, og derfor er der ingen penge at sende videre til dig.

Er det dårligt nyt?

Nej, tværtimod. Selvom du mister din refusion, bliver din netto udgift til strøm lavere eller den samme. Forskellen er rent psykologisk:

1. Før 2026: Du betalte en høj elpris og fik en “check” tilbage hver måned. Det føltes som en rabat.
2. Fra 2026: Din elregning er permanent lav. Du får ingen check, men pengene har aldrig forladt din konto.

Det betyder, at du som elbilist skal genoverveje dine abonnementer. Hvis du har et abonnement udelukkende for at få refusion (“Serviceaftale”), bliver dette produkt værdiløst i sin nuværende form. Betaler du derimod for adgang til et offentligt ladenetværk (f.eks. Clever One), kan abonnementet stadig give mening, men regnestykket for hjemmeladning ændres markant. Det bliver nu elprisen – og især nettarifferne – der afgør, hvornår det er billigst at lade.

Erhvervslivet: Likviditet frem for administration

For det danske erhvervsliv er ændringen en tveægget, men overvejende positiv, nyhed.

Momsregistrerede virksomheder har længe haft ret til godtgørelse af elafgiften ned til 0,4 øre pr. kWh. I 2026 vil virksomhederne betale 0,8 øre i afgift og stadig have ret til godtgørelse ned til 0,4 øre.

Selve omkostningen er altså uændret (0,4 øre netto).

Gevinsten ligger i likviditeten:

En produktionsvirksomhed, der bruger 1.000.000 kWh om året, skal ikke længere binde over 700.000 kr. i elafgift, som de skal vente på at få retur via momsen. De penge bliver nu i virksomhedens kasse. Det er en massiv likviditetsforbedring, der frigør arbejdskapital til andre investeringer.

Samtidig forsvinder en del af det administrative bøvl. Selvom godtgørelsen teknisk set stadig eksisterer (forskellen mellem 0,8 og 0,4 øre), er beløbet så lille, at fejl i indberetningen får langt mindre betydning. Det reducerer risikoen ved revision og moms-tjek.

Tabel: Din økonomi før og efter 2026

Herunder kan du se, hvordan tallene ændrer sig for forskellige grupper. Bemærk, hvordan nettoresultatet forbedres eller forbliver stabilt, selvom refusionen forsvinder.

Bruger	Pris i 2025 (Estimeret)	Refusion i 2025	Netto Afgift 2025	Afgift i 2026 (Ny lov)	Refusion i 2026	Netto Afgift 2026
Privat (Standard)	~72,0 øre/kWh	0,0 øre	72,0 øre	0,8 øre/kWh	0,0 øre	0,8 øre
Elbilist (Hjemmeladning)	~72,0 øre/kWh	~71,6 øre	0,4 øre	0,8 øre/kWh	0,0 øre	0,8 øre
Virksomhed (Momsreg.)	~72,0 øre/kWh	~71,6 øre	0,4 øre	0,8 øre/kWh	0,4 øre	0,4 øre
Tandlæge/Klinik (Ikke-moms)	~72,0 øre/kWh	0,0 øre	72,0 øre	0,8 øre/kWh	0,0 øre	0,8 øre

Alle priser er ekskl. moms og nettariffer.

De glemte vindere: Liberale erhverv

Mens produktionsvirksomhederne oplever status quo på omkostningerne, er der en gruppe i erhvervslivet, der står til en gigantisk gevinst: De “liberale erhverv”.

Virksomheder, der er lønsumsafgiftspligtige og ikke momsregistrerede – herunder tandlæger, fysioterapeuter, banker, forsikringsselskaber og visse undervisningsinstitutioner – har historisk set ikke kunnet få refusion for elafgift. De har betalt fuld pris ligesom en privat forbruger.

Fra 1. januar 2026 falder deres elafgift fra ca. 72 øre til 0,8 øre. For en stor tandlægeklinik med meget udstyr, lys og ventilation er dette en direkte besparelse på bundlinjen på titusindvis af kroner årligt. Det er en “skjult” skattelettelse, som meget få taler om, men som vil kunne mærkes markant i disse brancher.

Slut med “4.000 kWh-reglen” for varmepumper

Mange husejere med varmepumpe eller elvarme kender den særlige regel om elvarmeafgift: Du betaler fuld afgift af de første 4.000 kWh, og derefter minimumsafgift af resten.

I 2026 og 2027 bliver denne regel overflødig. Da hele forbruget beskattes med minimumssatsen på 0,8 øre, er der ikke længere nogen straf for det “almindelige” forbrug.

Dette er en kæmpe fordel for:

1. Sommerhusejere: Som ofte ikke når op over 4.000 kWh grænsen og derfor tidligere har betalt fuld afgift af al deres opvarmning.
2. Små energirenoverede huse: Hvor varmepumpen er så effektiv, at det samlede forbrug er lavt.

Du sparer altså de ca. 3.000-4.000 kroner, du normalt betalte i “strafafgift” for de første 4.000 kWh. Det kræver ingen tilmelding eller BBR-ændring; det sker helt automatisk via din elregning.

Hvad siger lovgivningen?

Denne ændring er ikke bare løs snak. Det er en del af Finansloven for 2026 og er udmøntet i lovforslag L 24. Skatteministeriet har været krystalklare i deres kommunikation omkring formålet med denne manøvre.

Som det fremgår af Skatteministerens fremsættelse af lovforslaget:

“Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ønsker at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for at afbøde de stigende fødevarepriser.”

— Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen, Fremsættelse af L 24 1

Citatet understreger, at selvom vi taler meget om el og teknik, er dette primært tænkt som en inflationshjælp til almindelige danskere. Det er en midlertidig håndsrækning til husholdningsbudgetterne, finansieret af statskassen.

Process vs. Rumvarme: En administrativ pause

For virksomheder har der altid været et tungt bureaukrati forbundet med at skelne mellem strøm brugt til “proces” (maskiner, produktion) og strøm brugt til “rumvarme” (opvarmning af kontorer). Satserne for godtgørelse har historisk været forskellige, hvilket har krævet bimålere og komplekse regneark.

I 2026 og 2027 er afgiften reelt ensrettet.

• Afgift: 0,8 øre.
• Godtgørelse: Ned til 0,4 øre.

Det betyder, at den økonomiske forskel mellem at bruge strøm til en drejebænk eller en el-radiator forsvinder midlertidigt. Skattestyrelsen kræver stadig, at man kan dokumentere sit forbrug, men den økonomiske risiko ved fejlkontering er minimal i denne toårige periode. Det giver økonomiafdelingerne et pusterum, hvor fokus kan flyttes fra mikroskopisk måler-administration til forretningsudvikling.

2028: Det store spørgsmålstegn

Artiklen her har fokuseret på 2026 og 2027, men hvad sker der så 1. januar 2028?

Som loven er skruet sammen lige nu, er nedsættelsen midlertidig. Det betyder, at hvis politikerne intet foretager sig, vil elafgiften springe tilbage til det gamle niveau (ca. 60-70 øre) i 2028. Det vil være et prischok af dimensioner, som vil ramme både private og erhvervsliv hårdt natten over.

De fleste analytikere og eksperter anser det dog for usandsynligt, at man politisk vil tillade en så voldsom stigning. Forventningen er, at der i løbet af 2027 vil blive forhandlet en ny energiaftale på plads, som enten gør den lave sats permanent eller finder et nyt leje (f.eks. 10-20 øre), der kan finansiere den grønne omstilling uden at dræbe elektrificeringen.

Men indtil den aftale er på plads, skal du planlægge din økonomi ud fra, at vi lige nu har en toårig “festperiode” med ultra-lav elafgift.

Opsamling: Det skal du gøre nu

Overgangen til 2026 kræver ikke meget handling fra dig, men det kræver opmærksomhed:

1. Tjek din elregning i januar 2026: Sørg for, at dit elselskab har opdateret satsen til 0,8 øre. Fejl kan ske i systemerne.
2. Opsig refusions-abonnementer: Hvis du har en ladeboks med et dyrt serviceabonnement udelukkende for refusionens skyld, er det tid til at regne på, om det kan betale sig at opsige det og “nøjes” med ren strømpris.
3. Virksomheder: Juster jeres likviditetsbudgetter. I får ikke store momsrefusioner tilbage hvert kvartal, men til gengæld skal I ikke betale pengene ud i første omgang.
4. Nyd besparelsen: Brug de ekstra penge i budgettet fornuftigt – måske til energirenovering, så du er klar, hvis afgiften stiger igen i 2028.

Kilder: https://www.eu.dk/samling/20251/lovforslag/l24/20251_l24_fremsaettelsestale.htm